Da

PROJEKT REFERENCER

Herunder kan du læse mere om de projekter vi har været en del af. 

Øresund Park, Sjælsø Gruppen

Projektbeskrivelse

Sjælsø Management har indgået aftale om byggestyring af opførelsen af 439 boliger på Strandlodsvej, samlet ca. 42.000 kvm. Øresund Park, der er udviklet af Skanska A/S og tegnet af Henning Larsen Architects, har svenske Balder som investor. Området omkring Øresund Park har gennemgået en stor forvandling de seneste år, underbygget af etableringen af de fantastiske naturområder ved Øresund Strandpark. Samtidig binder metrostationen den nye og aktive bydel sammen med alt fra indre København, over Christianshavn og til Københavns Lufthavn.

CRAMO

Projekt leverandør af Pavilloner, skure, indhegning, sikkerhedsmateriel og beredskabscontainer samt interimsvarme og andet materiel.

DNU, Skejby - Region Midt

Projektbeskrivelse

DNU byggeriet vil i 2020 være en hel hospitalsby med godt 370.000m2. Byggeriet samler de fire hospitaler i Aarhus på et 100 hektar stort grundareal i Skejby i den nordlige del af Aarhus. Hospitalsbyen kommer til at består af de nuværende 160.000m2 – hvor 1/3 ombygges – og 220.000m2 nybyggeri med bygningshøjde fra 4 til 18 etager. Byggesum 6,4 mia.

CRAMO

Projekt leverandør af entreprenørmaskiner og sikkerhedsmateriel samt lifte. Drift af on-site depot og rådgivningscenter.

CMT – Copenhagen Metro Team I/S

Projektbeskrivelse

Københavns Metro Hovedstaden får 24 nye metrostationer. Metronettet vokser, og der bygges i disse år nye metrolinier, så du kan komme let og hurtigt rundt i byen. I juli 2019 åbner Cityringen med 17 nye stationer i det centrale København. Cityringen vil forbinde Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg og City.

CRAMO

Projekt leverandør af besøgscenter, kantine, beboelses- og velfærdsskure, lifte, entreprenørmaskiner og sikkerhedsmateriel samt driften af kantine og beboelse.

Ceres byen, A. Enggaard A/S

Projektbeskrivelse

Ceres Byen er en ny, inspirerende bydel i hjertet af Aarhus. Bydelen er en åben invitation til alle om at træde ind i et levende miljø, hvor smukke gamle bygninger, moderne arkitektur og grønne miljøer udgør rammen om boliger, erhvervsliv, butikker og uddannelsesmiljø. Ceres grunden var oprindeligt ejet af Royal Unibrew A/S. Ceres-bryggerierne lå på grunden indtil 2008, hvor bryggeriet lukkede. Grunden består af i alt 140.000 etagekvadratmeter, der er solgt i optioner til entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S. Ceres Byens 140.000 m2 fordeler sig med 30-35.000 m2 til erhverv, 55.000 m2 til boliger, 40-50.000 m2 til uddannelse og op til 3.000 m2 til butikker.

CRAMO

Projekt leverandør af Velfærdsfaciliteter, bygge og materialehejs, entreprenørmaskiner og sikkerhedsmateriel samt lifte.